Sekoia-træet - et special designet kommunikationsredskab

Fra behovet for fastholdelse af ’den store historie’ til et dynamisk kommunikationsredskab 

- en designproces med et visuelt håndgribeligt resultat.

Hvad gør man i den innovative proces når produktet løber af med visionen og frontfigurerne legitimerer projektet ved hjælp af løsningen i stedet for ved hjælp af visionen?

Det var netop det problem som Sekoia, en innovativ it-virksomhed der udvikler en platform til integration af velfærdsteknologi primært til ældre- og plejesektoren, stod overfor i deres pilotprojekt. Missionen for projektet er: "Ud af kontorerne ind til beboerne", og visionen er, at skabe øget kvalitet i hverdagen for borgere, personale, pårørende og beslutningstagere - i dette tilfælde kommunen, ved teknologisk at understøtte eksisterende behov og udvikle nye metoder arbejdsmetoder.

I den travle hverdag på plejecentret og i et forsøg på at konkretisere projektet forsvandt denne overordnede fortællinger i informationer om computere der skal hænges op i boligen, hvilket affødte masse snak om teknologi og følelser af uvidenhed, i stedet for dialog om det gode liv og det gensidige mulighedsperspektiv i det innovative arbejde.

For at bringe 'den store historie' frem forrest i hukommelsen, ønskede Sekoia sig et dynamisk kommunikationsværktøj, som gennem en fysisk tilstedeværelse på plejecentret kunne fungere som:

1. En visualisering af processen inkl. interessenter, mål, leverancer, resultater og muligheder. 
2. Et arbejdsredskab som opfordrede til spørgsmål, refleksion og ideer.

Inspirationen til selve udformningen og det visuelle udtryk af værktøjet hentede jeg i sequoia træet  - Sekoia

Træ-metaforen resulterede i en ’fortællingen’ om en hvid blomst (et realistisk ønske/en ide), der bliver til en ung gul frugt (en fremtidig leverance), for at ende som en moden rød frugt (en tidsfastsat leverance).

Blomster og frugter sættes fast på træet med velkro, hvilket muliggør forandringer efter hånden som projektet skrider frem.
Fastsat på stammen er et skilt med visionen: "Ud af kontoerne ind til beboerne", så den hele tiden er tydelig. Og i rødderne står de 4 hovedaktører: Beboerne, personalet, de pårørende og kommunen (Sekoia er ikke en rod i træet, da de 'kun' er leverandører af de teknologiske løsninger og dermed ikke direkte involveret i implementeringen af dem i hverdagen).

Den fysiske tilstedeværelse af træet i hverdagen, er med til at minde alle om det igangværende udviklingsarbejde. Fleksibiliteten af frugterne og blomsterne giver ikke bare et overblik over hvor mange leverancer der er i spil og hvor langt de er i forhold til at blive realiseret, men fungere også som udviklings- og kommunikationsredskab, da det er op til ledelsen i samarbejde med personalet og beboerne at definere såvel målet (skrives på forsiden af blomsten/frugten) som formålet og det menneskelige afkast (skrives på bagsiden).

Oplevelses-hva-for-noget?!

- Fra oplevelsesprofit til oplevelsesværdi

Af Signe Marie Davidsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi) og Morten Larsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi)

Turisme, oplevelsesbaseret markedsføring og underholdningsindustri.

Gode eksempler på, at mange allerede har opdaget, at der er penge i oplevelsesøkonomi. Og rigtig godt for dem. Tillykke! Men lad os én gang for alle slå fast, at hvis man skal forstå, hvad oplevelsesøkonomi er for en størrelse, skal man for en stund glemme økonomi og fokusere på oplevelse og det, den påvirker: Mennesket.

Vi mennesker påvirkes i så høj grad af oplevelser, at de ændrer vores måder at tænke og handle på både i forhold til os selv og andre. Oplevelsesøkonomi drejer sig altså først og fremmest om, hvordan oplevelsen som et værdiskabende redskab har indvirkning på vores sociale og kulturelle udvikling. Dette er en for os væsentlig, men i debatten ofte overset vinkel, der kan bidrage til grundlæggende at slå fast, at oplevelsesøkonomi er mere end Disney, kaffe og badeferier.

Lidt forenklet sagt er vores anke, at oplevelsesøkonomi som begreb bliver brugt som en form for medicin, man giver en døende patient og i sidste øjeblik helbreder. I skal bare tilføje noget oplevelsesøkonomi, og så kører bussen! Men faktum er, at man ikke bare tilføjer oplevelsesøkonomi som en guldrandet pakkeløsning, der forhandles i Netto. Man kan simpelthen ikke tale om det som en pakke smør, hvis anvendelsesform er nogenlunde klart defineret for de fleste. Lad os bøje det i neon: Oplevelsesøkonomi handler om mennesker, relationer, autenticitet og sociale samværsformer og først herefter om profit. Det drejer sig om først at se på mennesket og herefter på oplevelsens kvaliteter bredt betragtet. Skal man bruge oplevelsen strategisk som værdiskaber, skal man gå til værks som en kirurg: Grundigt, professionelt og med respekt for mennesket og situationen.

Universiteterne landet over (Aalborg, Aarhus og RUC) har skabt et videnskabeligt grundlag for begrebet oplevelsesøkonomi. I Aarhus studerer man feltet ved at se på os mennesker i en kontekst, og hvordan oplevelsen skaber værdi og på den måde påvirker vores måde at agere og være til i verden på. Oplevelsesværdi er altså et nøgleord til forståelsen af oplevelsesøkonomi. Man studerer med andre ord oplevelsesværdier i verden, og hvordan verden – og ikke kun erhvervslivet – strategisk kan tilføjes mere oplevelsesværdi med henblik på forandringer. Heri ligger et udviklingspotentiale; ikke kun for kaffe- og cola-producenter, men for mennesket generelt.

Et par eksempler:

Et advokatkontor indleder en oplevelsesøkonomisk forandringsproces med fokus på at skabe tættere relationer til deres kunder ved bl.a. at kommunikere til dem som ligeværdige. I et workshopforløb baseret på kreativitet, æstetik og følelser ændrer de deres syn på kunderne og begynder at betragte dem som mennesker, der har brug for hjælp frem for sager, der skal behandles. Helt konkret udvikler de en tegneserie over en sagsgang fra start til slut, og de indfører ’du’, ’dig’ og ’jer’ i stedet for ’De’ ’Dem’ og ’Deres’ i alt deres formidling.

Et andet eksempel er en gruppe unge fra en lille by i Grønland, der producerer en turnéforestilling med udgangspunkt i deres personlige historier. Gennem et samarbejde med danske og grønlandske kunstnere lærer de at anvende teatret som et redskab til at forstå og anvende deres egne fortællinger som en ressource i arbejdet med at skabe et andet billede af Grønland og grønlændere.

I begge eksempler bliver oplevelsens elementer redskaber til at betragte sig selv og egen praksis udefra med henblik på at skabe forandringer. Processen skaber altså mulighederne for en identitetsmæssig udvikling, der rækker ud over økonomiske kalkuler og profitberegninger; men som alligevel er vægtige vækstinitiativer, der har en afsmittende effekt på omgivelserne. Dette er også oplevelsesøkonomi, men med et stort fokus på oplevelsesværdi frem for oplevelsesprofit.

Oplevelsen forstået som et strategisk redskab til sociale forandringer tager udgangspunkt i menneskets kulturelle og sociale forudsætninger. I den oplevelsesøkonomiske forandringsproces er der fokus på æstetik, medskabelse og følelser. De involveredes kreative potentialer udnyttes til at udfolde historier, tanker og drømme, som grundlag for et forandringsarbejde på vej mod f.eks. nye kommunikationsformer og samfundsstrukturer.

Men hvad er det, oplevelsen kan? Omdrejningspunktet i oplevelsesøkonomien er oplevelsen. Det lyder måske banalt og indlysende; men oplevelsesuniverset er en kompleks verden, der kan være svær at begribe. Men lad os forsøge. Oplevelsen kan være ventet eller uventet, stor eller lille, god eller dårlig. Alt opleves forskelligt fra menneske til menneske, og derfor er oplevelsen subjektiv. Men vi oplever ofte sammen med andre i situationer, hvor nye relationer skabes og eksisterende forhandles. Hvem har ikke stået til en rockkoncert og følt sig smittet af de andres begejstring og glæde og måske tænkt om sin kollega: ”Gud kan hun virkelig skrige så højt, bare fordi Robbie smider t-shirten?”. Vi higer alle efter oplevelser, og vi påvirkes emotionelt kraftigt af dem. Oplevelserne virker som socialt og kulturelt kit og giver ejerskab, glæde og motivation. Grundlæggende for oplevelsen er, at den forstyrrer hverdagens trummerum og placerer os i en anden tilstand af væren. I denne nye tilstand (eller rum), hvor vi fritstilles fra hverdagen, bliver følelserne aktiveret, og her både handler og reflekterer vi anderledes. Det er stedet, hvor de største forandringer kan ske! Her befinder man sig udenfor det norm-regulerede samfunds lov og orden i en tilstand af emotionel frihed. Her er vi alle lige, og alt er muligt. I dette rum bliver virkeligheden udenfor forstørret, og gamle sandheder om os selv, hinanden og verden bliver forhandlet, og nye konstrueres. Derfor er oplevelsen som værdiskabende redskab både slagkraftigt og virksomt. Ved at anerkende at oplevelser er centrale for dannelse af identiteter, fællesskaber og samfund generelt, bliver det muligt at arbejde strategisk med dem til at synliggøre fremtidspotentialer og forandringsønsker.

Der ingen tvivl om, at der er penge i at tænke oplevelsen ind som et middel til at optimere salget af produkter. Men det er ikke nogen naturlov, at der er lighedstegn mellem oplevelse og øget salg. Det er til gengæld et faktum, at oplevelsens mange former og udtryk påvirker vores syn på os selv og verden og derved vores evne til at handle og tage beslutninger. Med denne kronik har vi derfor sat mennesket i centrum i en definition af, hvad oplevelsesøkonomi er for en størrelse. Oplevelsesøkonomi handler om individuelle og kollektive oplevelsesrum i grænselandet mellem følelser og rationalitet, og hvordan vi i dette rum gennemgår nogle sociale og kulturelle forandringer ved at udfordre hinandens rutiner, fordomme og værdier. Her motiveres vi til at tænke nyt og kreativt til gavn for både den enkelte, virksomheden og i sidste ende den samfundsøkonomiske bundlinie.

Når man snakker om oplevelsesøkonomi, er det vigtigt at slå fast, at mennesket er i besiddelse af andet og mere end et dankort og en tegnebog.

Iværk & Vækst Messen 2011

Nysgerrighed og vilje

Det var med en stor position nysgerrighed og gå-på-mod, at jeg drog mod Forum og Iværk&Vækst messen 2011 i ’gansterbilen’ sammen med "Space Identity", som skulle udstille og snakke om visuel identitet og kommunikation. Med en spirende iværksætter i maven havde jeg trykt flyers til at dele ud og havde selvfølgelig en røvfuld visitkort med i tasken også – bare fordi jeg ikke havde en stand, skulle det ikke forhindre mig i at afprøve min ide. Jeg var klar til at gå i dialog med omverdenen om mit projekt, så det kunne udvikle sig, blive forfinet og dermed endnu stærkere og målrettet. Det var nok også derfor, at den oplevelse, der mødte mig, slog mig lidt ud.

Undren og skepsis

Min forventning til messen var, at jeg ville få mulighed for at tale med ligesindede og eksperter indenfor iværksætterfeltet. Jeg havde forestillet mig en kreativ og fremadstræbende atmosfære, hvor ideer ikke bare blev styrkede men også havde mulighed for at komme tættere på virkeligheden. Det der mødte mig var stande, der fokuserede på jura, forsikringer, økonomi og virksomhedsplaner – bevares alle sammen elementer i en virksomhed, men jeg følte virkelig at al min kreative energi forsvandt. Lige pludselig fandt jeg mig selv gående lettere skræmt og modløs rundt mellem flof-op stande og messe møbler, uden lyst til at vise  min flyer til nogen og uden forventning til, at de ville kunne forstå mit budskab – hvad var nu det for en magt at tillægge ellers imødekommende og venlige mennesker?

Skulderklap og sparring

Nå, men nu var jeg jo taget helt til Kbh., så skulle jeg også have et eller andet resultat med hjem. Og nu er det jo engang sådan, at fortæller du ikke verden om dine talenter, har den igen jordisk chance for at drage nytte af dem!! Så jeg gik i gang. Og det virkede også opløftende på humøret at få snakket med forskellige udstillere om, hvad de havde med, og hvad det kunne gøre for mig. Jeg valgte business-approach-standene fra og koncentrerede mig om, dem der tilbød netværk - alligevel endte jeg flere gange op med at foreslå nye løsninger til deres allerede eksisterende koncepter - er det provokerende? Nej, der hvor jeg kommer fra, er det et tilbud om nuancering af et ellers velfungerende produkt - en gensidig åbning for sparring, hvilket nogle var bedre til at tage imod end andre. De der tog imod fungerede alle som en som skulderklap for mig, fordi de anerkendte mig og mit syn på verden. Da dagen var omme, gik jeg stadig med en dyb undren over, hvorfor mine forventninger havde været så anderledes end virkeligheden var, og hvad der gjorde, at jeg følte mig drænet for kreativitet? Som nystartet business kommer man ikke udenom de formelle krav og instanser, derfor det var absolut relevant, at de var repræsenterede på messen.....

Refleksion og klarsyn

Når jeg går og roder med den slags i hovedet, findes der ikke noget bedre end lidt transporttid i stilhed, til at få reflekteret tingene på plads - det var netop, hvad der sket mens jeg gik gennem Vesterbro mod en hyggelig aften med pizza og Bloddy Marys (de to ting går rigtigt godt sammen!). Det gik op for mig, at årsagen skal findes i min tilgang til entrepreneuriel færden. Hvor den gængse tilgang til opstart af virksomhed fokuserer på forventet indtægt, markedsanalyser og –prognoser, har jeg det meget bedre der, hvor fokus lægges på overkommelige tab, strategiske alliancer og udnyttelse af tilfældigheder. En tilgang som bevæger sig i organiske bevægelser – i skyformationer, som absolut ikke er kausal, men som i den sidste ende afføder en lige så bæredygtig virksomhed som den velkendte model. Ah, det gav ro i sjælen, at finde frem til, at det hverken var mig eller dem, der var noget galt med, vi opererer bare efter hvert sit system for at nå frem til det samme udfald, og det er der jo ikke noget i vejen med.

Inspiration og udfordring

Med min nyfundne klarsyn tog jeg på messe lørdag med det mål stadig at snakke med udstillere, men dagen var også sat af til at lytte – lytte til foredrag, deltage i workshop og til personlig one-on-one rådgivning. Det var en meget bedre approach fra min side. Jeg blev inspireret og udfordret af Martin Thorborg, Anna Thygesen og Alexander Kjerulf og fik værdiful gratis vejledning af Finn i Iværkstedet.

Åbenhed og dialog

Specielt gav Alexander Kjerulfs opfordring til deltagelse og interaktion mellem os medlyttende et godt kick. Det var særligt det at få og give ros til vildt fremmede, som tilfældigvis sad omkring mig, samt at få lov til at fejre min sidste succes med min sidemand, der fik mig til at gå opløftet og åben ud i messegangene. Jeg kunne nu lytte til og gå i dialog med udstillerne, uden overhovedet at tænke på om de forstod mig, eller om jeg havde brug for dem – nu handlede det bare om at dele både deres og mit verdenssyn. Ja, jeg blev faktisk så inspireret, at jeg fik lyst til at have en netværksstand på næste års messe!

Smil, lyst og mod!!!

Fantastisk hvad en omgang eftertanke og standhaftighed kan gøre ved en ellers ikke særlig lovende fremtid. Hvor var jeg gået glip af meget, hvis jeg ikke var vendt tilbage lørdag med fornyet sindsro og åbenhed. Summa summarum blev resultatet, at da jeg forlod messen var jeg lige ved at springe i luften af energi og mod på at skabe en virksomhed, hvor jeg kan sælge ARBEJDSGLÆDE. Jeg gik storsmilende og let fnisende igennem København, mest fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være, men også lidt fordi de gule støvler knirkede i solen.

Mine officielle kompetencer

Ind i mellem kan det godt være svært at forklare, hvad det egentligt er, at jeg, en oplevelsesøkonom, kan!
Som en del af mit eksamensbevis har jeg modtaget følgende kompetenceprofil, som giver et godt billed af mine akademiske kompetencer.

Ifølge Aarhus Universitet har en cand.mag. i oplevelsesøkonomi følgende kompetencer:

• kunne anlægge en helhedsforståelse af det oplevelsesøkonomiske område, herunder analytiske og innovative færdigheder i forhold til konkrete aktiviteter
• kunne udvikle og lede kreative og innovative processer samt menneskelige ressourcer der indgår heri
• kunne opdage og identificere oplevelsesøkonomiske potentialer
• kunne udvikle forretningsmulighederne i en oplevelsesøkonomisk aktivitet
• have en innovativ og entreprenant adfærd i forhold til forfølgelse af muligheder og realisering af oplevelsesøkonomiske aktiviteter
• kunne konceptudvikle en oplevelsesøkonomisk aktivitet
• kunne videreudvikle et koncept til en drejebog for en aktivitet, herunder idé-udvikle og vurdere forskellige mediers og teknologiers rolle i aktiviteten
• færdigheder i at implementere/realisere konkrete oplevelsesøkonomiske aktiviteter i forhold til kontekst, situation og sted
• kunne udvikle forretningsideen i en oplevelsesøkonomisk aktivitet ud fra en forståelse af brugerens sociale kontekst (empati)
• have kendskab til digital teknologi og potentialet heri i forhold til oplevelsesøkonomiske aktiviteter
• kunne indgå i og lede samarbejder med såvel aftagere som andre faglige samarbejdspartnere

Dertil skal så lægges mine kreative, sociale og praktiske kompetencer - den liste følger snarrest ;-)

English summary

From a desire for change to a new mindset 

- An experience economical journey through the U

When I in a working environment experience that good intentions do not carry through, that colleagues do not get the right message when communicating and when I sense a fear for the unknown, I see it as a symptom of the society treating people with mistrust. The society is trying to enforce control by making rules and regulations without sympathy for the individual – if one’s a cheater everybody are cheaters. What would happen if the premise was turned around, so in stead of leading from mistrust we would initiate every action from trust?

If we saw ourselves as part of a greater whole and thereby acted with responsibility and trust towards it, if we stopped looking at the world from a traditional perspective, with clear boarders between people, cultures and nations, we would open up for a world of possibilities, interactions and co-creations and thereby move towards an understanding build on mutual trust and a world where information and innovation would flow freely.

With this anomaly in mind I will examine how one can create this kind of changes on a micro level, using experience economical tools and with interpersonal relations and company values as a launch pad. In close cooperation with a company my aim is to challenge the norm when it comes to communication and everyday routines, and thereby focus on the collegial mindset as value creating for the company.

Apart from a different mindset for the company, this theses results in a tool for the planning of a change process. The tool builds on a travelling metaphor, where a company with a desire for change goes on a journey in search for it - the process and all the stages involve in it. To increase the chances for a fruitful result it is important not to leave out any of the stages of the journey. Depending on the time available and the nature of the desire, they will have a different amount of experiences – investigative exercises, and memories – reflective exercises, on the way.

Both the thesis and the practical process of change originate from an entrepreneurial as well as a design theoretical platform. I mainly build my entrepreneurial understanding on Spinosa, Flores and Dreyfus’ view on history making activities and methods, and on S. Sarasvarths thoughts on building a business on an effectuation process. From the design theory I primarily include thoughts and methods from the Participatory Design tradition based on Löwgren & Stolterman and P. Ehns works coupled with Schöns thoughts on the reflective practitioner. The actual practical process is conducted following Scharmers “Theory U”, which also influences me approach to the work situation.

The context of this thesis has a cone shaped structure starting with a global perspective. Whereby I, by drawing lines from interpersonal transnational tendencies to the individual needs for co-creation, interaction and customization legitimize the use of experience economy as more, than just another sales trick, but as an important and natural part of any process of change. Build on the assumption that changing a whole company in one process, often is too big a mouthful, I develop a demarcation tool for identification of the company area most in need of change, to allow the consultant to make qualified decisions.

With the focus of the change process for the law firm, narrowed down to a need for implementing interpersonal experience economical thinking and behaviour in the company and with my experience economical toolbox ready at hand I set off to facilitate eight employees journey through the ‘U’, lasting three times four hours. An iterative journey that came to challenge their causational worldview and showed them how to reach results through an emotional, physical and sensual investigation of the world. The process did not only result in a new mindset for the future of the firm, it also provided me with ample experiences, information and reflections for my product.

The collaboration has left me with a stronger sense of what experience economy in a human resources context consists of, namely:

·        Interpersonal relations – as it is through the interactions of people that new ideas materialise.

·      The necessity of physical and aesthetic investment in the investigation of the world – as we see the world differently, when perceived through the heart.

·        Cultural awareness – as we all contribute traditions and heritage to the enrichment of the world.

·      Faithful openness – as interactions with the world becomes richer, when you have the courage to see them in their actual context.

Returning to my out set – changing the societies premise from mistrust to trust. This process of change has shown me, that trust is contagious. The firms confidence in experience economical thinking and behaviour as the way forward, gave added importance to the journey. My ambitious goal and unwavering faith in a successful outcome made the group believe in it to. And the groups mutual faith in and reliance on each other, gave them the courage to push through even the most abstract exercises, and thereby achieve different result than through rational thinking and concrete goals. I believe that by making eight human beings interact from trust, I have contributed a baby-step towards a greater trust in the world – you have to start somewhere.

Speciale hjælp søges ;-)

Hjælp mig med at lære advokat-verden at kende og besvar mit spørgeskema på:

https://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=dFR6NllGZ2M1THBnSFpTQTlBZmFyR1E6MQ

1000 tak for hjælpen!!!

3 drivere for oplevelsesøkonomien

Web 2.0 og Informationsalderen satte som udgangspunkt fokus på individualiteten i samfundet. Pga. internettet var vi pludseligt i stand til at leve uden at komme i fysisk kontakt med hinanden, det var ikke længere nødvendigt at gå i supermarkedet for at købe ind og på arbejdsmarkedet blev mange arbejdsgange optimeret eller helt automatiseret væk. Mennesket blev reduceret til observatør og ikke længere operatør! Modreaktionen på denne individualisering og passivitet er, en af drivkræfterne bag den bevægelse vi ser mod oplevelseøkonomien i dag.

En anden drivkraft viser sig i bevægelsen mod den postmoderne socialkonstruktivistiske verden, hvor vi shopper frit i ’det kulturelle supermarked’ (Mathews 2000), hvor der ligger både religioner, madtraditioner og politiske overbevisninger på hylderne, ved siden af alle de forskellige sociale fora og bevægelser, som vi kan melde os ind i. Vi positionere os selv i forhold til andre via de ting vi køber – det er ikke længere kun produktets funktion, der er det vigtigste, det er lige så meget den signalværdi produktet har overfor omgivelserne.

De stiplede linjers effekt. I det store perspektiv er det en udvikling, der allerede er godt i gang i verden omkring os. Verden i dag bevæger sig længere og længere væk fra den territoriale tankegang, som har været grundlæggende for vores syn på verden i mange år. Med Berlinmurens fald i 1989, den efterfølgende nedbrydning af øst-vest magtforholdet, fra et dual-world-syn til et multi-world-syn, og den nogenlunde samtidige start på webkommunikation, har verdensbilledet ændret sig dramatisk. Finansielt har det længe været normen, at store virksomheder får produceret deres produkter, der hvor arbejdskraften er billigst (scale-economy), hvilket har resulteres i en nedbrydning af vores monetære territorier.

Socialt er den samme territorialnedbrydning sket i kraft af den stigende web-kommunikation. Det er ikke længere vigtigt, hvor du befinder dig, det er hvad du kan og hvem du kender, der nu kommet i højsæde. Bevægelsen er gået fra et fokus på fysisk placering til vigtigheden af den funktion den enkelte udfylder i det store billede. Vi er vidner til en time/space compression, der betyder, at realtime ikke længere, er den tid, du aflæser på dit (lokale) ur, men den tid der er i computeren, som styrer vores relationer og ’færden’ i verden. Vi skelner nu imellem real time og virtuel time og, er som individer mere og mere tvunget til at kunne agere på begge niveauer.

En konsekvens af dette nye verdensbillede, med stiplede skel, er, at vi nu kommunikere mere frit på tværs af landegrænser og kulturer, hvilket resultere i en langsom men sikker sammensmeltning af disse, en sammensmeltning som, også på dette overordnede plan, kan ses, som co-creation af den virkelighed vi befinder os i. I kraft af den store mængde lettilgængelige information og den (potentielt) uendelige modtagerskare af kommunikation, skaber vi (bevidst eller ubevidst) en ny verdensorden sammen med resten af verdens www-brugere.